Please use this identifier to cite or link to this item: https://hdl.handle.net/10419/208812 
Year of Publication: 
2012
Series/Report no.: 
PhD Series No. 16.2012
Publisher: 
Copenhagen Business School (CBS), Frederiksberg
Abstract: 
Denne ph.d. afhandling handler om hospitalsvæsnets arbejde med strategisk kommunikation. Gennem det seneste årti er kommunikation blevet et strategisk indsatsområde på danske hospitaler. Her er kommunikation omdrejningspunkt i visioner, politikker, planer og daglige arbejdspraksisser. Hospitalerne laver kommunikationsstrategier og opbygger kommunikationsafdelinger, som skal bidrage til en bedre kommunikation med patienter – ikke bare i mødet mellem læge og patient i klinikken – men i den organisatoriske helhed. I afhandlingen beskriver jeg indledningsvist denne udvikling som en kommunikationsliggørelse af hospitalet. Den strategiske kobling mellem kommunikation og patient gør kommunikation til en organisatorisk opgave. Jeg undersøger, hvordan denne udvikling forandrer forståelser af patienten og griber ind i hospitalets organisatoriske orden. Afhandlingens hovedspørgsmål er, hvordan hospitalet iværksætter og håndterer kommunikation med patienter som organisatorisk opgave. Interessen for organisering af kommunikation og patientrelationer placerer sig i et interdisciplinært spændingsfelt mellem forskellige forskningsområder: I sundhedskommunikationsforskningen ses kommunikation som et effektivt middel til at opnå sundhedsfaglige mål. Andre tilgrænsende forskningsområder beskæftiger sig med kommunikation i konkrete møder mellem sundhedsprofessionelle og patienten. Desuden findes der en række institutionelle studier af strategisk kommunikation som hospitalers omdømmearbejde. Fokus i denne afhandling placerer sig mellem disse forskningsområder. Min analytiske interesse retter sig mod hidtil uudforskede aspekter af, hvordan patienten placeres i den strategiske kommunikation. Studiet undersøger ikke, hvordan den strategiske kommunikation modtages af patienter eller fungerer som omdømmehåndtering. Denne 281 afhandling er derimod en undersøgelse af, hvordan strategisk kommunikation med patienter sættes i værk og håndteres i hospitalsorganisationen.
Persistent Identifier of the first edition: 
ISBN: 
9788792842596
Creative Commons License: 
cc-by-nc-nd Logo
Document Type: 
Doctoral Thesis

Files in This Item:
File
Size





Items in EconStor are protected by copyright, with all rights reserved, unless otherwise indicated.