Abstract:
I 1815 skrev Anders Sandøe Ørsted (herefter Ørsted) en artikel angående ejendomsrettens beskyttelse. I kølvandet på den franske revolution og indførslen af Code de Civil opgøret med naturrettens absolutte ejendomsrettighedsbegreb tog Ørsted diskussionen op angående ejendomsrettens ukrænkelighed og den døde hånd i dansk ret med fokus på datidens fonde – stiftelserne. Ørsted opstillede argumenter for og imod ejendomsrettens beskyttelse, men forholdt sig samtidig yderst kritisk til både det af naturrettens absolutte ejendomsretsbegreb og det af Code de Civil fremførte ejendomsretsbegreb. Han fandt i stedet, at løsningen skulle findes i en skønsvurdering i forhold til et generelt samfundshensyn.1 Efter Ørsteds bidrag fra 1815 deltog han selv, som folkevalgt repræsentant for København, i ”Forhandlingerne på Riigsdagen”2, som skulle blive startskuddet til demokratiets indførsel i Danmark ved den danske grundlov af 1849. I denne lovtekst fremførtes ejendomsretten som værende ukrænkelig, medmindre den af almenvellet kræves ved lov og da skal krænkelsen ske mod erstatning.3 Formuleringen var i tråd med den franske Code de Civil, som ikke efter Ørsteds tidligere skrift var optimal.